Cradle to Cradle Certified®

Det internationalt anerkendte certificeringsprogram Cradle to Cradle Certified® er en førende global standard, et cirkulært designkoncept, der har til formål at vurdere produkter i forhold til hvor bæredygtige de er.

Cradle to Cradle Certified®

Grundlæggende handler det om at minimere de negative effekter i hele produktets livscyklus, fra råvareudvikling til genanvendelse (vugge til vugge).

For at opretholde certificeringen, forpligter man sig også til at avancere og blive ved med at udfordre sin forretningsgang og sit produkt i en mere bæredygtig retning, hvor det ultimative mål er Platin i alle kategorier.

I Cradle to Cradle Certified® tankegangen skal materialerne genanvendes i enten biologiske kredsløb (biologisk nedbrydeligt materiale) eller tekniske kredsløb (ikke biologisk nedbrydeligt materiale).

En Cradle to Cradle Certified® certificering kan opnås som Basic, Bronze, Silver, Gold eller Platin. Certificeringen vil også give point i forhold til DGNB, BREEAM  og lignende ordninger.

Superwood har siden 2021 været en del af Cradle to Cradle Certified® og virksomheden er i dag certificeret efter Cradle to Cradle® Products Standard version 4.0., hvilket kun gælder få virksomheder i byggeriet.

Vores umalede produkter har opnået Cradle to Cradle Certified® Gold og de malede profiler er Cradle to Cradle Certified® Silver-certificeret.

 

Det er en omfattende proces og krævende på dokumentationsdelen at opnå en Cradle to Cradle® certificering. I processen vurderes produktet fra Bronze til Platin i hver af følgende fem kategorier:

 

Material health (Materialesundhed):
Produktets kemiske sammensætning og påvirkning.

Product circularity (Materialegenanvendelighed):
Produktets cirkularitet og genanvendelsespotentiale.

Clean air and climate protection (Ren luft og vedvarende energi):
Produktets energiforbrug og Co2-udledning.

Water and soil stewardship (Forvaltning af vandressourcer):
Produktets vandressourcer og indflydelse på miljøet.

Social fairness (Social ansvarlighed):
Produktets påvirkning af samfundet.

 

Læs mere om de fem elementer

Læs mere om vores indsatsområder i bæredygtighedsrapporten